Posted by: nicholasblok on: December 11, 2011
Detriot oplever i øjeblikket en spændende forvandling. Den økonomiske krise har gjort at den ligner en scene fra en post-apokalyptisk film og uendelig mange bygninger står tomme. De er blevet efterladt fra den ene dag til den anden, men tilbage er en grøn evolution.

Fra at være en by baseret på bilindustri, som er ramt hårdt i disse tider, er befolkningen gået i gang med at restaurere og forny byen Detroit, uden industrien. Grønne områder springer frem, og urban landbrug har virkelig taget om sig. Ud af asken fra forbrændingsmotoren kommer en evolution af samarbejde, grønne arealer og en byfornyelse uden magen.
En dag vil jeg se Detroit. Jeg tror på at den kan blive et nyt Portland, og skabe innovation igen, af den bæredygtige slags.
Men inden det sker vil jeg tilbringe min tid i dejlige København, som heller aldrig stopper med at overraske. I weekenden gik jeg en tur, og under en kilometer borte fra min lejlighed, støtte jeg på et grønt areal. Det var primært omringet af et højt hegn, som dog havde et stort hul, og jeg sneg mig ind. Overraskende nok, viste stedet sig at være meget større end forventet. Jeg gik på smalle stier og under lavthængende grene fra nøgne træer, indtil jeg fandt en større konstruktion. Det viste sig at være en skate-pool, hvor en glad mand var igang med at trille rundt. Tydeligvis var denne store konstruktion en “pirat” skate-pool, men imponerende stykke arbejde midt i dette hemmelige stykke skov inde i storbyen.
Det mindede mig meget om de billeder jeg har set fra Detroit. Jeg fik en fornemmelse af, at København også var et sted, hvor vi igen vil sætte pris på den vilde natur.

Den skatene mand og jeg nød stilheden kun afbrudt af vindens susen. jeg overførte billedet jeg tog af ham med min telefon til hans telefon, og så forlod jeg mit nyopdagede hemmelige sted. Jeg vil af gode grunde ikke afslører hvor stedet ligger af hensyn til skate-poolens overlevelse, men se om du ikke kan finde det selv.
Posted by: nicholasblok on: December 9, 2011
Konstruktionsarkitekter. Ja, det er sådan nogle der både ved hvordan man tegner OG bygger bygninger. De inviterede mig til Horsens i november for at holde et oplæg om cirkulær ressourceoptimering… Eller hvordan vi redder verden gennem produktion med omtanke – Cradle to Cradle.
Det er umådelig lang tid siden at jeg har stået op kl. 5 en november morgen, hvor solen først kommer op ca. 3 timer senere. Ikke desto mindre fik jeg slæbt mig med toget til Horsens, hvor 2 studerende stod på perronen klar til at modtage mig. Hvilken herlig velkomst, og resten af dagen var overvældende. De studerende på VIA University College arbejder allesammen med praktisk orienterede studier, og især konstruktionsarkitekterne var til stede, da jeg holdt en workshop om Cradle to Cradle. Deres input gennem dagen var skarpe og mange, og vi endte de 7 timer sammen, med at tegne en Cradle to Cradle bygning, bestående af vandopsamling, grøn isolering, naturlige byggematerialer, modulær konstruktion, vedvarende energikilder, etc.
Bygningen bestod udelukkende af teknologier der eksistere i dag, og det var tydeligt at se, at disse konstruktionsarkitekter fik passionen til at fortsætte med at tænke bæredygtig byggeri og vækst gennem fornuftige og naturlige materialer.
VIA University College er ikke den eneste uddannelsesinstitution som har udvist stor interesse i Cradle to Cradle. Faktisk så har Copenhagen Business School, Aahus University, Arkitektskoler, produktionsskoler, handelsskoler og andre videregående uddannelser meldt sig som interesserede hos CradlePeople, hvor jeg i øjeblikket agere som projektleder.
Her er en kort video fra dagen, hvis du er interesseret
Posted by: nicholasblok on: November 18, 2011

Hvordan ser København ud i år 2030? CradleNu var navnet på det seminar, hvor vi udforskede spørgsmålet, og det tiltrak virksomheder, myndigheder og borgere til at redde verdenen, eller i hvertfald København, på en formiddag.
I de sidste par måneder har jeg arbejdet med et projekt kaldet CradleNu, som er ved at nå sin afslutning. Det er et relevant projekt for alle, som bekymre sig om Københavns fremtid, som en by der kan håndtere vores miljømæssige problematikker. Ved at tage udgangspunkt i en designproces kalde Vugge til Vugge (Cradle to Cradle) fokuserer vi på, hvordan affald kan blive til ressourcer. Størstedelen af de ting vi køber, havner på losseplads eller i forbrænding, altså det som hedder vugge til grav. Men hvordan designer vi så ting så de kan bruges igen, OG bidrage til miljøet i København?

Dette var udfordringen som 50 deltagere på CradleNu seminaret tog på sig. Deltagerne blev først inspireret af 5 oplægsholdere, som gav deres eget bud på problematikken inden for områderne byggeri, energi, transport, affald og biodiversitet. Du kan se de 15-20 minutter korte oplæg på video her.
Efterfølgende arbejdede deltagerne i workshops, for at komme med løsningsforeslag til hvordan København kunne blive en Cradle to Cradle by i år 2030. Alt dette blev dokumenteret af dygtige facilitatorer, og vi er nu ved at lægge sidste hånd på et idekatalog, som bliver overdraget til Københavns kommune. Dette projekt er i samarbejde med Miljøpunkt København og støttet af Østerbro Lokaludvalg, som også vil få overrakt resultaterne. Nu håber vi bare på, at København bliver den første by i verden, som kun har ressourcer og intet affald.
Se en kort sammenfatning af hele seminaret her og bliv inspireret
Posted by: nicholasblok on: August 25, 2011
Hvad får man når man kombinerer kristen næstekærlighed og muslimsk gæstfrihed? Umiddelbart en masse borgerinddragelse med et bæredygtigt biprodukt.
For andet år i træk afholdes der Godhedsdag i Gellerupparken i Aarhus. Et sted berygtet for ballademagere og knallertbander, men det er kun fordi vi sjældent får de gode nyheder. Godhedsdag er et initiativ startet af en kristen menighed, som spurgte Gellerups beboerforening om de ville have hjælp med noget. Det blev besluttet at de kunne bruge en weekend på at gøre Gellerupparken mere god.
Da jeg selv deltog i Godhedsdag sidste år var dagen fyldt med fantastiske oplevelser. Beboerforeningen havde sørget for at gøre deres forsamlingshus til ”basecamp” hvor piger i tørklæder sørgede for at kaffen var varm, saftevandet koldt og tilbød rigeligt med hjemmebag. Her blev der ivrigt delt historier blandt de mange frivillige. Som blandt andet om den ensomme ældre mand, som havde grædt af glæde, da fire unge mennesker havde hjulpet ham med at rydde op og båret hans storskrald ud.
Min opgave bestod primært at hjælpe til i haverne, hvor jeg fik mig en glædelig overraskelse. Her blev der dyrket grønsager i små private haver, som blev stillet til rådighed af Gellerupparken. Det som vi kalder urbane haver, og som efterhånden er blevet en trend (Prags Have, mm.), havde eksisteret her i flere år. Jeg blev fortalt at især tyrkere var gode til at opdyrke deres jord, og havde en stor økonomisk fordel, da de sparede penge på indkøb. Så imens jeg måske slukker min LED lampe, foregår der grønne ting et sted hvor man mindst venter det.
Vil du gerne deltage i Godhedsdag d. 17. September 2011, er her et link til deres Facebook-side og hjemmeside.
Se evt. filmen fra sidste år.
Posted by: nicholasblok on: August 15, 2011
Festivaler kan nemt involvere deres deltagere i aktiviteter. Derfor kan de også være et godt udgangspunkt for bæredygtighed og borgerinddragelse.
Roskilde Festival er kendt som Nordeuropas største festival med op til 140.000 deltagende. Det betyder, at Roskilde Festival er Danmarks 5. største by når der festes på dyreskuepladsen. Det sætter utrolige krav til affaldshåndtering og ikke mindst den enorme oprydning efterfølgende, som koster op til 3 millioner kroner. Festivalen er bevidst om deres store indflydelse på miljøet, og har derfor sat gang i en masse projekter, som skal være med til at gøre Roskilde Festival til verdens grønneste festival.
I år var jeg selv med i Roskilde Festivalens Green Footsteps kampagne, hvor vi arbejdede med at involvere deltagerne i miljøaktiviteter. Heriblandt delte vi lommeaskebægere ud, så antallet af de mange skodder, som skal samles op med hånden efter festivalen, kunne formindskes. Vi havde også et optog med skraldebiler, hvor aflevering af skrald blev belønnet med øl, til glæde for mange deltagere. Og vi havde campingområder og specifikke lejre, som promoverede en miljøvenlig festival, hvor deltagerne hjalp hinanden i at holde et rent campingareal. Alt dette til glæde for miljøet, Roskilde Festivalen og især deltagerne.
Jeg håber på, at vi til næste år kan involvere deltagerne endnu mere i aktiviteter, som er til gavn for dem selv og har et bæredygtigt budskab. Der er mange ideer på tegnebrættet, og man kan kun blive positiv over de tiltag deltagerne selv bidrager med. Vi havde blandt andet TV2 Go’ Morgen Danmark ude og kigge på Orange Camp med deres fantastiske innovative løsninger. Og så var Gaffa med, da vi kårede årets grønne camp, Roskilde Open. Se evt. om du kan spotte mig i videoen
Gaffa’s indslag om årets grønne camp:
For at se klippet om Orange Camp gå frem til 3.35.:
Posted by: nicholasblok on: August 9, 2011
Byttemarkedet er et arrangement, hvor dine gamle ting får nyt liv.
Vi kender det allesammen. Det med at have ting som vi egentlig ikke bruger mere, eller er blevet trætte af, men det står alligevel og optager plads i lejligheden. Så hvorfor ikke bytte det til noget, som du meget hellere vil eje, og komme af med det gamle til glæde for andre?
Primært startede jeg egentlig ikke byttemarked for at det skulle gavne folks behov for at komme af med, og finde nye, ting. Men da vi afholdte det første byttemarked i oktober 2010, kom der mange flere folk med mange flere ting, end forventet. Bagtanken var oprindelig, at fordi vi har vænnet os til at købe nye ting når noget går i stykker, er meget uhensigtsmæssigt. Det betyder nemlig at vi har et overforbrug af ressourcer. F.eks. er der 20 kilos overskydende affald på fabrikken, når man laver en mobiltelefon! Affald som så forurener vores egen planet, som helt basalt også skal give os mad, drikke og ilt.
Hvorfor er vi holdt op med at reparere og købe kvalitetsprodukter? Vores bedsteforældre kunne godt finde ud af det, men vi har fået en mentalitet om, at vi skal bruge og smide væk. Noget som jeg slet ikke kan forholde mig til.
Og heldigvis var jeg ikke alene. Da jeg delte ideen med venner og kollegaer, meldte de første frivillige sig. Derefter opsøgte nogle grønne foreninger, og straks blev der sat gang i en masse. Det endte med, at vi havde 25 frivillige og næsten 1000 besøgende.
Vi har siden afholdt nogle lignende arrangementer, og flere af de frivillige er nu selv blevet arrangører af byttemarkeder. Jeg håber, at vi kan gøre det en fast ting i fremtiden, det kræver blot, at vi kan finde de rette midler.
Video fra arrangementet
Posted by: nicholasblok on: August 4, 2011

Sustainability is often connected to innovation and a combination of environmental, social and economic awareness. During my time in Shanghai I researched sustainable initiatives and they are extremely hard to find.
As it is now I have not actually seen any large initiatives or experienced any innovative constructions or product design that takes the perspectives of sustainability seriously.
I came to China with the hope to find this country being the frontrunner of circular thinking (cradle to cradle instead of cradle to grave) and respect the lifetime of products. When I was in Copenhagen during the COP15 I experienced that China was marked as the “bad boy” but I was optimistic and believed in the Chinese government to make a difference. This optimism derives from the idea that China’s government can make transformations fast. My dear friend Polly Higgens, who works with the UN to implement Planetary Rights, believes that governments can swiftly force companies into sustainable innovation. And especially China have the political system to do so.
I have not yet heard or met any Chinese interest groups that work with this on a governmental level. I have met people that lobby this idea of transformation and social innovators working on a more grass root level such as Xindanwei and MovingEcoForum.
But I’ve seen a lot of other initiatives that are extremely sustainable in an environmental, social and economic way. Without it being regarded as such. I see street kitchens that bring local communities together and sells food made from local grown products. I meet poor people on large bikes collecting cardboard and steel, which they sell so it can be recycled. Most scooters drive on electricity because it is cheaper and that means no emission of CO2. I’ve experienced a woman selling mobile phone batteries, which we in the west can’t buy unless we buy a new phone. And everywhere I can get everything fixed – from my laptop to my overcoat. I don’t have to pay for a new one and it might even come back in better shape than before.
The lesson for me is that it is all about perspective. We have a lot to learn from these local communities and find the opportunities that are right infront of us.
Posted by: nicholasblok on: June 7, 2011

The two CEOs of MAERSK and VIRGIN, which are both in top 100 largest companies in the world, met up after COP 15 to talk climate.
The setup seamed more like promotion, since both companies’ emission of CO2 are enormous. But nonetheless these companies met and talked green. What was even more interesting was that the NGO “Carbon War Room” were invited to join the talks. But yet so strange, since Virgins’ CEO Richard Branson is one of the founders.
What I find interesting is, that these two large companies are opening the doors to dialogue on green subjects. These are two companies that are not known for working with sustainability. Maersk is especially not known for being innovative either. And all of a sudden they now suggest some radical changes. As of 2011 they are introducing a comprehensive material documentary system based on Cradle to Cradle. It means that they will recycle their ships so they can reuse them to build new ones. This means Complete recycling of everything. Check out the video.